Vedtægter
Nedenfor kan du læse de gældende vedtægter for Psykedelisk Samfund. Vedtægerne beskriver foreningens formål, struktur og værdigrundlag.
Vedtægter for Psykdelisk samfund
Psykedelisk Samfund er en almenvelgørende og folkeoplysende forening, der arbejder for en nuanceret og ansvarlig tilgang til psykedelika i Danmark.
I vedtægterne kan du blandt andet læse om vores formål, hvordan foreningen er organiseret, og hvordan beslutninger træffes gennem generalforsamlingen og bestyrelsen. Vedtægterne fastlægger også rammerne for medlemskab, økonomi og foreningens virke.
Et centralt element i vores vedtægter er vores etiske forpligtelse. Som en del af bestyrelsesarbejdet er alle bestyrelsesmedlemmer forpligtet til at efterleve Psykedelisk Samfunds etiske kodeks.
Dette indebærer et særligt ansvar for at handle med integritet, omtanke og respekt – både i foreningsregi og i andre sammenhænge, hvor man repræsenterer eller forbindes med foreningen.
Vi ser det etiske kodeks som en vigtig del af vores arbejde for at styrke tillid, troværdighed og sikkerhed – både internt i foreningen og i samfundet omkring os.