Jeg har tidligere blogget om den psykedeliske bryg ’ayahuascas’ medicinske potentiale og brug i religiøse ceremonier verden over. Den shamanistiske naturmedicins umiddelbare effekt på en række psykiske lidelser har gjort den til genstand for megen interesse fra forskellige forskergrupper i de seneste år.
Nu har en gruppe fra Sant Pau Institute of Biomedcal Research i Barcelona, ledet af professor Jordi Riba, undersøgt 22 ayahuasca brugeres hjerner med MRI-scanninger. I foredraget ”14 years of clinical research with ayahuasca” beskriver Jordi Riba, hvordan man i Barcelona siden slut 1990’erne, har analyseret og kvantificeret de aktive stoffer i ayahuasca og udviklet en veldefineret, frysetørret udgave af bryggen, som man har brugt til kliniske forsøg.
Sammenlignet med hjernescanninger fra 22 kontrolpersoner havde ayahuascabrugerne signifikant tyndere væv i en del af det limbiske system kaldet cortex cingularis posterioris. Den elektriske aktivitet i cortex cingularis posterioris sænkes hos mennesker under påvirkning af det psykedeliske stof psilocybin, hvilket har fået forskere fra England til at fremsætte, at det potentielt set kan være i cortex cingularis posterioris, at det menneskelige ”selv”/ego er lokaliseret (hypotesen fremsættes i dette foredrag af hjerneforsker og psykolog Robin Carhart-Harris).
Man ved endnu ikke hvorvidt det er den hyppige brug af ayahuasca, der har forårsaget de ændringer i hjernen, forskerne fra Barcelona har fundet hos ayahuascabrugerne (årsagssammenhængen er endnu ikke fastslået), men forskningen er interessant i forhold til at belyse de psykedeliske stoffers virkningsmekanismer og potentialer.
Hvis forandringerne i hjerneanatomi skyldes ayahuasca og hvis de er varige, så kan det være at man for første gang er begyndt at nærme sig en forklaring på hvordan psykedeliske stoffer, generelt set, kan medføre de vedvarende forandringer i personlighed og humør man har observeret i forsøg med LSD og psilocybin.