Årets første oplæg fra Journal of Psychoactive Drugs har et særligt fokus på psykedelika og kan varmt anbefales. I artiklen Therapeutic Effects of Ritual Ayahuasca Use in the Treatment of Substance Dependence—Qualitative Results beskrives et kvalitativt studie af brugen af et oldgammelt naturmedicinsk ritual til alkohol- og kokainafvænning.
Ritualet er centreret omkring indtagelsen af planterne Banisteriopsis caapi og Psychotria viridis, der sammenkoges til en shamanistisk bryg, som drikkes af deltagerne. Bladene fra Psychotria viridis indeholder det psykedeliske stof DMT (se figur) som også findes naturligt i den menneskelige hjerne, dog i meget små koncentrationer. Peroralt DMT nedbrydes normalt så hurtigt af enzymet monoaminoxidase, at det ikke har nogen mærkbar effekt på psyken, og stoffet i dets rene form skal derfor inhaleres eller injiceres for at opnå en koncentration i hjernen der er høj nok til at give psykedelisk effekt. Den anden ingrediens i bryggen – Banisteriopsis caapi – indeholder aktivstofferne harmin, harmaline og tetrahydroharmin (se figur), som hæmmer effekten monoaminoxidase enzymet, og derved gør DMT’en oralt tilgængelig. Ritualet bringer deltagerne ind i en ændret bevidsthedstilstand, der antageligvis minder om den livsændrende spirituelle tilstand psilocin (aktiv stof i ”magiske svampe”, se figur) kan katalysere.
Forskerne har samlet oplysninger fra interviews med 13 Ayahuasca terapeuter og/eller shamaner, to universitetsprofessorer der arbejder med emnet og 14 tidligere stofmisbrugere (mere end to års afholdenhed ved interviewet) der har haft succes med at bruge Ayahuasca ritualet til at lægge afhængigheden fra sig. En af deltagerne siger følgende om sin oplevelse med Ayahuasca:
”After the first ayahuasca session I was not drinking any alcohol for two weeks. It was not even on my mind … after taking ayahuasca, not drinking came naturally … there was no void that needed to be filled anymore … . I found that life had a meaning. … What really helped me [with my substance dependence] was the spiritual connection I got from the ayahuasca ceremonies … They gave me a sense of a spiritual nature in life, which made me realize that I did not want to binge drink anymore, because life is much more important than that … I no longer feel the strong desire to drink … I began to reevaluate my life.”
Der er enighed blandt de adspurgte terapeuter, klienter og eksperter om, at den trancendentale spirituelle oplevelse er essentiel for effekten af ritualet på deltagernes efterfølgende afholdenhed. Det spirituelle/religiøse element i behandling af afhængighed og i den psykedeliske oplevelse er velkendt. For eksempel viser dette studie af behandling via ”Alcoholics Anonymous” (AA), at deltagelse i AA er forbundet med øget spiritualitet, med øget afholdenhed, og at den øgede afholdenhed til dels kan tilskrives den øgede spiritualitet. Som en interessant sidenote kan det nævnes at en af grundlæggerne af AA, Bill Willson, efter hans første LSD oplevelse i 1956 blev overbevist om at LSD (se figur) kunne bruges til behandling af alkoholisme. Denne type terapi vandt imidlertid aldrig indpas hos AA, men til gengæld har LSD-terapi senere vist sig at være mindst ligeså effektivt til behandling af alkoholisme som AA (og andre behandlingstilbud/medicintyper).
Ayahuasca-terapien udspringer fra Ayahuasca-religionerne som eksempelvis Santo Daime, União do Vegetal og Barquinha, men det er bemærkelsesværdigt, at den religiøse oplevelse (og derved angiveligvis den terapeutiske effekt) ikke afhænger af at patienterne bekender sig til noget dogme, som er det, mange forbinder med religiøsitet. Gruppen af mennesker der har haft gavn af den spirituelle eller ”religiøse” ayahuasca oplevelse inkluderer mennesker fra vidt forskellige bagrunde både geografisk, kulturelt og uddannelsesmæssigt, og dermed også mennesker der ikke er ”troende” i klassisk forstand (ateister).