Psykedeliske stoffer bliver ofte omtalt som værende “bevidsthedsudvidende”. Resultaterne fra nylige studier tyder på, at psykedeliske stoffer, som psilocybin og LSD, kan resultere i varige personlighedsforandringer.
Når vi taler om personlighed og ændringer af personligheden er der en række parametre vi kan måle på. Det kunne f.eks. være ved at gøre brug af trækteorien der indenfor personlighedspsykologien beskæftiger sig med personlighedstræk – dvs. vedvarende karakteristika ved en persons adfærd, såsom åbenhed, venlighed og samvittighedsfuldhed. I forhold til personlighedstræk henviser ‘åbenhed’ til bredden, dybden og kompleksiteten af en persons mentale liv. En høj score i åbenhed peger tit på en tendens hos folk til at være intellektuelt nysgerrige, kunstnerisk følsomme, interesserede i nye oplevelser og have en aktiv fantasi. Hos de fleste mennesker er åbenhed, ligesom andre personlighedstræk, normalt meget stabilt gennem livet. Der er imidlertid også tegn på, at nogle folk oplever momentane udsving i dagligdagen i forhold til personlighedstræk (Schutte, Malouff, Segrera, Wolf, & Rodgers, 2003). For eksempel kan folk have tendens til at føle sig mere indadvendte om morgenen og mere udadvendt om aftenen, selv om deres generelle niveau for indadvendthed/udadvendthed forbliver stabil på lang sigt. På en lignende måde kan folk opleve midlertidige ændringer i hvor åbne eller lukkede de føler sig på et givet tidspunkt, selvom deres generelle niveau af åbenhed har en tendens til at forblive mere konsistent over længere perioder. Derudover er der tegn på, at selv ret stabile personlighedstræk somme tider kan ændres som reaktion på større livshændelser. For eksempel antyder forskning, at nogle mennesker oplever stigninger i neuroticisme som reaktion på ekstremt traumatiske livshændelser (Ormel, Riese, & Rosmalen, 2012). På samme måde kan folk opleve lange og kortsigtede ændringer i åbenhed som reaktion på bestemte begivenheder.
Som beskrevet i et tidligere indlæg, er der visse beviser for et tovejs forhold mellem åbenhed og effekterne af psykedeliske stoffer. Mennesker med et højt niveau af åbenhed er mere tilbøjelige til at opnå stærkt ændrede bevidsthedstilstande. Mere konkret har de, der har en høj grad af absorption, som er tæt forbundet med åbenhed, særligt stærke reaktioner på psilocybins bevidsthedsforandrende virkninger (Studerus, Gamma, Kometer, & Vollenweider, 2012). På den anden side viste en undersøgelse for få år siden, at mennesker, der aldrig havde taget psykedeliske stoffer før, oplevede en vedvarende stigning i åbenhed efter at have taget en høj dosis psilocybin. Forandringer var signifikante i mere end 14 måneder senere (MacLean, Johnson , & Griffiths, 2011). Robin Carhart-Harris har foreslået, at psykedeliske stoffer kan øge kognitiv fleksibilitet som følge af deres virkning på serotoninsystemet. Han har også antydet, at psykedelika fremkalder en “entropisk tilstand”, hvor hjernen virker uden for sit sædvanlige optimale niveau af orden i “et område af relativ uorden” forbundet med “ubegrænset kognition” (Carhart-Harris et al., 2016). Det er muligt, at psykedeliske stoffer kan have en mere eller mindre varig effekt i denne henseende, der kan redegøre for deres virkninger på åbenhedskarakteristika, der også er relateret til kognitiv fleksibilitet.
En nyere undersøgelse af erfarne LSD-brugere viste, at LSD var forbundet med en lille stigning i åbenhed og optimisme to uger efter indtaget af stoffet (Carhart-Harris et al., 2016). Undersøgelsen viste også at brugerne ikke oplevede nogen stigning i vrangforestillinger i samme periode. Dette peger på, at stigninger i åbenhed ikke er forbundet med forringelser i brugernes forståelse for virkeligheden. Der er naturligvis tale om en lille undersøgelse som er begrænsende for hvad resultaterne kan bruges til. Ikke desto mindre, hvis resultaterne af denne undersøgelse viser sig at være mere generelt gyldige, rejser de nogle spændende spørgsmål om personlighedsændringer ift. psykedeliske stoffer.
Særligt interessant er det, at selv erfarne brugere oplevede en stigning i åbenhed. Som følge af, at brugen af psykedelika kan øge personlighedstræk væsentligt, kunne man forvente, at erfarne brugere i sidste ende vil nå et maksimalt niveau af åbenhed. Det ser imidlertid ud til, at selv de har plads til at udvide i dette henseende. En mulighed, omend meget spekulativ, er, at hos erfarne brugere svinger niveauet af åbenhed over tid, tiltagende og aftagende som svar på brugen. Altså at erfarne brugere når et bestemt åbenhedsniveau som stabiliserer sig på et plateau for en tid, og derefter gradvist falder til et lavere niveau over tid, men stadig forbliver højere end de fleste andre mennesker. Således kunne man forestille sig at næste gang de tager en psykedelisk rejse vil de igen nå et “topniveau” af åbenhed og begynde en slags åbenhedscyklus. Denne hypotese kan efterprøves ved at erfarne eller regulære brugere score deres åbenhed over tid for så at afgøre om der sker udsving i åbenhed.
Hvis folk, der bruger LSD, oplever personlighedsændringer indenfor så kort tid som to uger, rejser det også spørgsmål om, hvordan de ved, at de har ændret sig og hvad denne ændring består af. En mulighed er, at en intens psykedeliske oplevelse bliver efterfulgt af en midlertidig stigning i åbenhed, som giver forøgede følelser af ærefrygt, nysgerrighed og bevidsthed om skønhed i de dage og uger der følger. Det kan være en forklaring på hvorfor brugerne vurderer sig selv som mere åbne i tiden efter en LSD-oplevelse. Men som dagene går og stemningerne og kravene fra det omgivende miljø og verdslige liv igen kommer krybende, indfinder der sig en en reduktion i intensiteten af åbenhed, hvilket fører til en tilbagevenden til et noget lavere niveau af åbenhed. En alternativ mulighed er, at psykedelika fremkalder en mere global ændring i hvordan brugerne føler og tænker om sig selv, og som følge heraf oplever de verden på en anden måde. Ud fra sådan en model er det forandringerne i ens selvopfattelse der fremkalder ændringer i personlighedstræk. Dette kunne forklare, hvorfor at personlighedsændringer kan være så varige og gennemtrængende hos nogle mennesker, som fx. i psilocybin-studiet. Det er også muligt, at sandheden involverer elementer fra begge modeller.
Der er behov for flere undersøgelser der kan gå i dybden med virkningerne af psykedelika som LSD og psilocybin før vi kan sige noget endeligt om de langsigtede ændringer af personlighed, men de nuværende resultater giver i hvert fald anledning til forsat nysgerrighed og interesse.
Ressourcer
Carhart-Harris, R. L., Kaelen, M., Bolstridge, M., Williams, T. M., Williams, L. T., Underwood, R., . . . Nutt, D. J. (2016). The paradoxical psychological effects of lysergic acid diethylamide (LSD). Psychological Medicine, FirstView, 1-12. doi: doi:10.1017/S0033291715002901
MacLean, K. A., Johnson, M. W., & Griffiths, R. R. (2011). Mystical Experiences Occasioned by the Hallucinogen Psilocybin Lead to Increases in the Personality Domain of Openness. Journal of Psychopharmacology. doi: 10.1177/0269881111420188
Milojev, P., Osborne, D., & Sibley, C. G. (2014). Personality Resilience Following a Natural Disaster. Social Psychological and Personality Science, 5(7), 760-768. doi: 10.1177/1948550614528545
Ormel, J., Riese, H., & Rosmalen, J. G. M. (2012). Interpreting neuroticism scores across the adult life course: immutable or experience-dependent set points of negative affect? Clinical Psychology Review, 32(1), 71-79. doi: http://dx.doi.org/10.1016/j.cpr.2011.10.004
Schutte, N. S., Malouff, J. M., Segrera, E., Wolf, A., & Rodgers, L. (2003). States reflecting the Big Five dimensions. Personality and Individual Differences, 34(4), 591-603. doi: 10.1016/s0191-8869(02)00031-4
Studerus, E., Gamma, A., Kometer, M., & Vollenweider, F. X. (2012). Prediction of Psilocybin Response in Healthy Volunteers. PLoS ONE, 7(2), e30800. doi: 10.1371/journal.pone.0030800