Bliv medlem
Mikrodosering – eller psykedelisk mikrodosering – er en praksis hvor man anvender “subperceptuelle” doser af et givent psykedelisk stof (under tærskeldosis) for at fremme kreativitet, problemløsning eller lindre sympotomer ved forskellige psykiske lidelser såsom depression. Som oftest er dosen 10-20x lavere end den anbefalede rekreative dosis.
En tærskeldosis er den mindste dosis af et lægemiddel, som vil producere en mærkbar grad af en given virkning.
Da mikrodosering er brugen af subperceptuelle doser, er en mikrodosering under tærskeldosen. Ideelt set vil en mikrodosis ikke forårsage en betydelig effekt på humør eller tankegang. I stedet vil dens virkning være subtil, men til stede.
Selv om praksissen ikke er videnskabeligt bevist, bruger folk LSD, psilocybin-svampe og andre psykedeliske stoffer til f.eks. at forbedre deres kreativitet og ydeevne ved problemløsende opgaver. En anden tendens er at bruge psykedelisk mikrodosering til at lindre symptomer ved angst og depression.
Praksissen låner sit navn fra den lægemiddelindustriens praksis hvor man mikrodoserer et givent lægemiddel som en del af fase 0 studier. Mikrodosering indenfor lægemiddeludvikling anvendes for at undersøge om et lægemiddel er parat til næste testfase. Mikrodosering på mennesker har til formål at reducere de ressourcer, der anvendes på uanvendelige stoffer og mængden af test udført på dyr.
Albert Hofmann, den schweiziske kemiker der opdagede og syntetiserede LSD for første gang, mikrodoserede LSD i løbet af de sidste årtier af hans liv, og den kendte amerikanske psykolog James Fadiman citerer ham for at haveforeslået at mikrodosering “kunne have en positiv effekt på mental sundhed og fysisk funktion”.
Ifølge magasinet Rolling Stone blev mikrodosering først “introduceret … til den populære diskurs” i 2011 takket være James Fadiman der samme samme år udgav sin bog “The Psychedelic Explorer’s Guide” samt fremlagde de data, han havde samlet omkring mikrodosering på en konference om psykedelisk forskning.
Fadiman rapporterede, at efter konferencen steg antallet af personer, der henvendte sig til ham, for at videregive deres egne erfaringer med at tage små mængder hallucinogene stoffer, især brugere fra San Francisco.
Trenden begyndte virkelig at tage overskrifter, da Ayelet Waldman udgav en sin bog “A really Good Day: How Microdosing Made A Mega Difference In My Mood, My Marriage, and My Life” i begyndelsen af 2017. I bogen beskrev Waldman, som tidligere var blevet diagnosticeret med forskellige psykiske lidelser, herunder depression,, hvordan hun indledte et måneds langt mikrodoseringsforsøg.
Prominente aviser som The New Yorker, The New York Times og The Guardian skrev alle om bogen. Mikrodosering var på een gang slået igennem mor-segmentet såvel som de intellektuelle og hippe entreprenører.
Afhængigt af hvilke svampe du anvender til mikrodosering vil dosen være forskellig. Vi tager udgangspunkt i Psilocybe Cubensis svampen da det er den svamp der er mest tilgængelig i Danmark, omend den ikke gror naturligt i den danske muld.
For Cubensis svampe er en mikrodose mellem 0.2g og 0.5g.
For at finde sit “sweet spot” anbefales det at starte den laveste dosering og kalibrere sin dosis derefter. Start f.eks. din mikrodoseringspraksis med at indtage ca. 0,2 g tørret Psilocybe Cubensis. Hvis dette ikke er nok, kan du justere din dosis med 0.1 g indtil du når dit sweet spot.
Hvordan kan jeg vide, om jeg dosen er korrekt?
Der er en meget fin grænse for mikrodosering og “museumsdosering”. En mikrodosering vil som oftest kunne beskrives som at man lige akkurat kan mærke tilstedeværelsen af en effekt, som en stærk kop kaffe, men som hurtig aftager igen eller som er nem ikke at bemærke. En mikrodosering bør ikke alvorligt påvirke din daglige rutine eller skabe store forandringer i humør eller koncentration..
Da mikrodosering er en selveksperimenterende praksis er der ikke nogen der kan give dig et endeligt facit, i stedet må du prøve dig frem, men altid med et forsigtighedsprincip for øje.
Hvordan mikrodoserer jeg?
For at opnå en ensartet dosering ifbm. mikrodosering skal du bruge en præcis vægt, så du kan måle de små doser af tørrede svampe, samt evt. en (urte)kværn – som f.eks. anvendt til pot og skunk.
Start ud med at kværn dine svampe til en ensartet pulveriseret masse og mål herefter portioner á f.eks. 0,2g op på din vægt og fyld svampepulveret i en gel-kapsler. På den måde vil du have en ensartet og nemt tilgængelig mikrodosering for hver dag i dit mikrodoseringsprogram. .
For hjælp til dosis angivelse ved brug af andre svampe end Psilocybe Cubensis, se vores leksikon opslag om Psilocybinsvampe.
OBS: Det er bedre at komme til at tage lidt for lidt i hver kapsel, end lidt for meget. Det kan anbefales at anvende den samme sort af psilocybinsvampe under hele din mikrodoseringsprogram for at mindske eventuel variation i dosering.
Imodsætning til mikrodosering med svampe, så vil potensen af LSD ikke variere, dog kan styrken af det frimærke eller den dråbe du får variere og det er derfor af stor betydning at du har tillid til kilden og dennes indsigt i hvor stærk dit LSD er. Mange frimærker og dråber har en styrke på mellem 100-150µg (mikrogram), men der er ingen garanti, spørg altid din leverandør om styrken (!).
En mikrodosis med LSD ligger mellem 5-20µg. Ligesom med svampe anbefales det at du, for at finde sit “sweet spot”, starter på den laveste dosering og justerer din dosis derefter. Start f.eks. din mikrodoseringspraksis med at indtage ca. 0,5µg. Hvis dette ikke er nok, kan du justere med 1-2µg indtil du når dit sweet spot.
Hvordan kan jeg vide, om jeg dosen er korrekt?
Ligesom med svampe, så er der en meget fin grænse for en mikrodosering og “museumsdosering”. En mikrodosering vil som oftest kunne beskrives som at man lige akkurat kan mærke tilstedeværelsen af en effekt, som en stærk kop kaffe, men som hurtig aftager igen eller som er nem ikke at bemærke. En mikrodosering bør ikke alvorligt påvirke din daglige rutine eller skabe store forandringer i humør eller koncentration.
Da mikrodosering er en selveksperimenterende praksis er der ikke nogen der kan give dig et endeligt facit, i stedet må du prøve dig frem, men altid med et forsigtighedsprincip for øje.
Hvordan mikrodoserer jeg?
Ved mikrodosering med LSD på blotterpapir er der to metoder til at “ekstrahere” en mikrodosis fra frimærker: skæring eller volumetrisk.
Skæringsmetoden er lige præcis hvad navnet antyder: Skær frimærket med en hobbykniv, skalpel eller klip det med en saks. Ulempen ved at bruge en saks er dog en vis mangel på præcision. Overordnet er der en en anden ulempe ved at “skæringsmetoden”, nemlig at det nemt resulterer i en “ujævn” dosis.
På nogle LSD frimærker er stoffet lagt ujævnt. Når LSD er ‘lagt’ refererer det til at et frimærke laves ved at dryppe eller dyppe et frimærke med LSD opløst i en væske. Det betyder at LSD krystallerne bliver spredt ud på papiret og når væsken opløses vil krystallerne ligger på overfladen og i vævet af papiret. Det sker til tider lægges at væsken med LSD påføres ‘ujævnt’ og det kan medføre en variation i mængden af LSD du indtager når du skærer frimærket op i små stykker.
Den mest præcise metode er den volumetriske metode som indebærer at opløse sit frimærke, sukkerknald (osv.) eller få dryppet en dråbe ned i en beholder med en præcist afmålt mængde vand. Metoden kan være lidt mere udfordrende fordi man skal have en præcis måde at afmåle sin væske på, men det vil give dig en mere præcis og ensartet dosering.
Et eksempel på en opløsning er at opløse 100µg LSD i 100ml vand hvorefter du nemt kan administrere din dosis med 1µg præcision. I en sådan opløsning vil der for hver ml vand være 1µg LSD.
Du kan opbevare din væske i køleskabet, og det kan holde sig i flere måneder.
James Fadiman, forfatteren af Psychedelic Explorer’s Guide, anbefaler at man indtage en mikrodosis en gang hver tredje dag, eller to gange om ugen.
Et typisk mikrodoseringsforløb vil se således ud:
Tag en mikrodosis på dag 1.
På dag 2 og 3 indtager du IKKE en mikrodosis.
Tag endnu en mikrodosis på dag 4.
Overvåg effekterne i løbet af hele processen ved at tage noter i en dagbog hver dag.
Fortsæt processen med mikrodosering to gange om ugen i 10 uger sammenlagt. Tag noter gennem alle 10 uger, både de kortsigtede, øjeblikkelige effekter og de langsigtede ændringer i humør, energi og social adfærd.
Følg din sædvanlige rutine under mikrodosering. Du bør ikke foretage store ændringer i dine daglige rutiner. Formålet er at forbedre din daglige eksistens ved at integrere mikrodosering i din rutine.
Når du begynder at mikrodosere så kan det anbefales at du gør det på en fridag hvor du hverken har arbejde eller sociale forpligtelser. Det giver dig mulighed for at observere og bemærke eventuelle usædvanlige effekter før du integrerer mikrodosering i din dagligdag.
Vær opmærksom på at observere og notere virkningerne af mikrodoseringen i de to dage mellem doseringerne. Mange mennesker oplever øget tilgang og nemhed i følelser, større kreativitet og mere energi dagen efter, at de mikrodoserer, samt dagen for selve mikrodoseringen.
Fra rapporterne som Dr. Fadiman har indsamlet ses det at mange folk rapporterer om en gradvis opbygning af åbenhed og bevidsthed om deres eksperiment.
Som Dr. Fadiman citerer en bidragsyder for at sige i Psychedelic Explorer’s Guide: “Efter en måned eller mere med mikrodosering spiser jeg bedre; Jeg er mere imødekommende og overbærende med mine børn; Jeg bliver ikke så ked af det, når folk opfører sig dårligt. “En anden mand rapporterede: “Jeg er så meget mere tilstede i nuet. Jeg plejede, selv når jeg virkelig nød noget, at bruge meget energi på at tænke på hvad jeg skulle foretage mig efter det jeg var igang med var overstået. Når jeg laver noget nu, så er jeg faktisk tilstede. ”
For et mikrodoseringsforløb på 10 uger med enten LSD eller svampe skal du bruge i alt 20 doser.
Hvis du mikrodoserer med LSD og din dosis ligger på 15µg skal du bruge (15µg * 20) 300µg LSD, typisk svarende til 3 frimærker.
Omvendt, hvis du mikrodoserer med svampe og du mikrodoserer med 0,5g skal du bruge (0,5g * 20) 10g tørrede svampe.
Er det en god idé at mikrodoserer hver dag?
Som udgangspunkt så kan det ikke anbefales at mikrodosere med hverken LSD eller psilocybin hver dag. De fleste psykedeliske stoffer, inkl. LSD og psilocybin, skaber hurtigt en tolerance overfor stoffet. Det betyder at du vil se en faldende effekt efter et par dage. Derfor foreslår James Fadiman at man ‘holder et par dage fri’ mellem hver dosering.
Et andet argument er forsigtighedsprincippet. Overordnet set kan man sige at det at indtage et medicin hver eneste dag kan rumme et potentiel risiko. Selvom vi ikke ved, hvordan det forholder sig med psykedelika er det nok bedst at forholde sig efter et forsigtighedsprincip og derfor undgå at mikrodosere for ofte.
En anden problemstilling med at mikrodosere hver eneste dag er at det vil skabe udfordringer med at kortlægge og overvåge effekterne af mikrodosering. Med andre ord kan det være svært at observere og forstå hvordan din baseline adfærd (kreativitet, produktivitet, humør, adfærd) påvirkes af mikrodosering. Derfor har du ingen idé om, om visse ændringer skyldes mikrodosering eller om det kun er en aktiv placebo-effekt.
Det kan sammenlignes med brugen af kaffe for f.eks. at holde sig vågen eller blive mere frisk. Når du drikker kaffe hver dag, vil du med tiden skulle øge dosis for at få samme effekt. En kop kaffe bliver til to eller tre eller fire kopper kaffe inden for 2-3 måneder. Det bedste er at udnytte mikrodosering som en lejlighedsvis fordel, snarere end en konsekvent go-to ligesom kaffe.
Generelt så rapporterer brugere om fem primære faktorer der påvirkes positivt ved mikrodosering (af LSD eller Psilocybin):
Man kan opdele bevæggrundene til mikrodosering til tre primære årsager:
Da fænomenet omkring mikrodosering endnu ikke er undersøgt tilbundsgående i videnskabelige studier er det svært at sige noget afgørende omkring risikoprofilen ved mikrodosering. Det vi kan gøre er at vi kan ekstrapolere de vante risikoprofiler fra “makrodosering” af de klassiske psykedeliske stoffer.
Både LSD ligesom Psilocybin har en uhyre lav risikoprofil rent fysiologisk, der er dog en enkelt bemærkning: Hvis du eller en i din nære familie har en historik med alvorlig psykisk sygdom, så kan der være en forhøjet risiko ved at indtage et psykedelisk stof, selv ifbm. mikrodosering. Psykedelika kan måske bringe latente psykologiske problemer til overfladen. Personer med hjertesygdomme eller for højt blodtryk bør også udvise særlig forsigtighed.
Dosering er vigtig – både ifbm. almindelig brug af psykedelika og ifbm. mikrodosering. Start ud med den lavest anbefalede dosis småt og prøv dig frem herefter. Find dit eget sweet spot. Øg kun dosis langsomt.
Og endeligt – det vigtigste råd.
Hvorend du får dit stof fra, så er tillid ikke altid nok. På grund af forbudspolitikken findes der ingen officiel kvalitetskontrol eller garanti for renhed. Selv om det ikke er et idiotsikkert system, kan mange stoffer testes ved hjælp af stof-tests der kan købes på steder som eztest.com.
