Bliv medlem

Psykedelisk filmsæson i Grand Teatret

14. januar 2024 i
Martin Kufahl

Da den kolde sæson er over os, har vi endnu engang sammensat et program af dokumentarfilm af psykedelisk interesse, som vi viser i samarbejde med Grand Teatret i København.

I denne filmsæson kigger vi i retning af verdens indfødte kulturer, som har et dybt og levende i forhold til den natur som de bor i, med traditioner omkring plantemediciner som ayahuasca og peyote som strækker sig mange generationer tilbage. Det er også kulturerder befinder sig i en verden hvor den vestlige kultur har vundet indpas på godt og ondt. Ligesom i store dele er verden er de naturreserver der udgør deres livsgrundlag truet af økonomiske interesser og industriel udvinding, og de gamle traditioner befinder sig i en kulturel hvirvelvind af udvikling og transformation.

Filmen Eskawata Kayawai besøger Huni Kuin-folket i det nordlige Brasilien, og Huicholes i Mexico. Disse kulturer er bærere af en visdom og naturforbundethed som sætter vores eget forhold til naturen i det moderne Vesten i kontrast. De kæmper for deres egen overlevelse, om retten til den natur som er deres eksistensgrundlag og imod industriens interesser. Samtidig har de en dyb forståelse af brugen af plantemediciner som en integreret del af deres tradition og kosmologi, hvor vi som moderne samfund også har meget at lære.

Til april viser vi også filmen Planet Soil, som stiller skarpt på den rigdom af mikroorganismer som bebor en uanseelig skefuld af den jord vi betræder.

Filmene vises med engelske undertekster.

Medlemmer af Psykedelisk Samfund har mulighed for at købe billetter til medlemsrabat (log ind her).
Nye medlemmer får også en biografbillet i velkomstgave. Du kan blive medlem her – skriv i “Bemærkninger til ordren”-boksen ved checkout hvilken film du ønsker billet til.


Eskawata Kayawai: The Spirit of Transformation

Søndag den 4. februar kl 19:00

Eskawata Kayawai stiller skarpt på Kaxinawa-folket, også kendt som Huni Kuin. Herhjemme, hvis man kender til dem, kender man dem nok bedst for tradition med ceremoniel brug af ayahuasca, som dog kun er én ud af mange plantemediciner de finder i junglen.

I denne film får vi et sjældent indblik i denne indfødte kultur, deres levende pagt med junglen der er deres hjem, og i det vigtige begreb Eskawata Kayawai, som udgør en åndelig rettesnor for dette folk som også kan inspirere os her i Vesten.

Køb billet til “Eskawata Kayawai” her (Grand Teatret)

Medlemmer af Psykedelisk Samfund kan købe billet til medlemspris her

 


Huicholes: The Last Peyote Guardians

Søndag den 3. marts kl 19:00

I Mexicos højland bor et folk der kaldes Huicholes, dog kalder de sig selv Wixarika. Helt tilbage fra mytisk tid har de i utallige generationer fuldført en lang pilgrimsfærd til det hellige land Wirikuta, hvor de med meget respekt har høstet Peyote-kaktussen, og brugt den som medicin og som forbindelsesled til de højere magter.

Denne tradition trues i nyere tid af plantager som ønsker at omdanne disse hellige steder til plantager og anden industri, blandt andet af internationale mineselskaber som ønsker at åbne store miner i Wirikutas hellige bjerg. I dette landskab kæmper Wixarika-folket for retten til det hellige, og for deres kulturs overlevelse.

Køb billet til “Huicholes – The Last Peyote Guardians” her

Medlemmer af Psykedelisk Samfund kan købe billet til medlemspris her

 


Planet Soil: The Power of the Underground

Søndag den 7. april kl 19:00

I april kigger vi også nedad, på jorden under vores fødder. Selv en enkelt skefuld muldjord indeholder flere mikroorganismer en der findes mennesker, i utroligt komplekse og forbundne økosystemer som denne film illustrerer.

PLANET SOIL viser os hvor meget liv der er i jorden under os, og kalder på en fornyet forståelse og pagt med livets rigdom. Der tilbydes håb såvel som praktiske løsninger, for at vi som mennesker kan leve i pagt med denne natur, hvis helbred vores eget i sidste ende afhænger af.

Køb billet til “Planet Soil” her