Facebook-gruppen “Mikrodosering Danmark”, der blev startet af Psykedelisk Samfund, kom for nylig i dagspressens søgelys da et medlem af gruppen blev konfronteret af en journalist med udtalelser i den lukkede gruppe om at have forsøgt sig med mikrodosering af psilocybin (tilsyneladende med gavnligt resultat).
Vi har ikke lyst til at belønne den clickbait-agtige artikel med trafik, men vil blot kommentere på nogle ekspert-udtalelser i artiklen der kan nuanceres en del.
“Henrik Rindom, der er psykiater og overlæge med speciale i rusmidler og stofmisbrug, er en af landets førende eksperter på området, og han ser langtfra positivt på det at mikrodosere svampestoffet psilocybin.
»Jeg er bekymret for den overbelastning, man udsætter hjernen for. Hjernen har jo brugt mange tusinde år på at udvikle sig til det, den er i dag. Hvis det var vigtigt, at vi skulle kunne booste hjernen til at præstere mere, som man gerne vil, når man mikrodoserer, så havde hjernen nok selv fundet ud af det,« siger Henrik Rindom…
Vi kunne godt tænke os noget empirisk belæg for påstanden om at psilocybin “overbelaster” hjernen. Hvad moderne neurologisk forskning viser er at psilocybin forårsager større kommunikation imellem dele af hjernen som ikke normalt taler sammen.
Discover Magazine: This is your brain on magic mushrooms
Studier har vist at psilocybin har en relativt lille skadesprofil, især sammenlignet med psykofarmaka der bruges i psykiatrien. Se i øvrigt “den naturalistiske fejlslutning” – at noget betragtes som godt fordi det er sådan det forekommer naturligt, og dårligt i det omfang at det afviger fra dette udgangspunkt.
I forhold til argumentet at det er skadeligt at inducere forhøjet aktivitet i hjernen med et psykoaktivt stof, kan selvsamme argument vendes mod nationens yndlingsstof – koffein – der bruges på globalt plan til at presse mere ydelse ud af vores hjerner end vi naturligt er bygget til. Det er også en interessant diskussion.
»At udsætte hjernen for kemiske stoffer over længere tid bekymrer mig, fordi hjernen kan tage skade af det på lang sigt.«
Det er selvfølgelig en gyldig bekymring. De langsigtede konsekvenser af mikrodosering er ikke kendte endnu, og derfor anbefales det ikke at mikrodosere for ofte eller i for lang tid. De fleste forsøger sig med metoden i en periode, fx en måned, for derefter at holde op og give hjernen tid til at nulstille. Samme metode er i øvrigt gavnligt for andre psykoaktive stoffer, hvis man for eksempel lægger mærke til at man har svært ved at komme i gang med dagen uden den rituelle morgenkaffe.
Michael Pollans eksperiment med 3 måneder uden kaffe
Pointen med mikrodosering med psykedelika er ikke at vænne sig til en kunstigt øget produktivitet eller kreativitet. Mikrodoserendes erfaringer viser dog at det ekstra overskud kan hjælpe brugeren i gang med nye og gunstige vaner såsom træning, meditation, husholdning eller en kreativ hobby, især hvis man i sin normaltilstand er hindret af fx depression.
Henrik Rindom, der er tilknyttet Stofrådgivningen, fortæller, at de inde hos dem har oplevet tre dødsfald i forbindelse med psilocybin. Blandt andet en, der havde hoppet ud fra et tag.
»Man dør ikke af selve stoffet, men man dør af konsekvensen af at tage det, fordi man bliver psykotisk,« siger Henrik Rindom.
Disse tilfælde er ganske givet reelle, tragisk, og enkeltstående. For perspektivets skyld dør 6300 danskere årligt af årsager relateret til alkoholforbrug (kilde). Det er 20 om dagen. Ikke alle dødsfald skyldes de uomtvistelige toksiske effekter af alkohol – nogle skyldes dårlige valg taget under indflydelsen, som for eksempel efter trafikuheld.
Alligevel er det usandsynligt at man ville blive udskammet for at drikke sig fuld, især ikke hvis man to-tre gange om ugen drikker en tiendedel af en “aktiv dosis”, svarende til mikrodosering. Med alkohol har vi som kultur accepteret at der følger et personligt ansvar med brugen af midlet. Det samme gælder andre stoffer, inklusiv psilocybin, som alle bør omgås med respekt og omtanke.
Man kan godt argumentere for at den psykedeliske tilstand der afstedkommer af en fuld dosis psilocybin ligner en psykose til forveksling. Det er dog en midlertidig tilstand, og der er ikke belæg for at påstå at psilocybin eller andre psykedelika forårsager varige psykoser. Det fremgår for eksempel i et populationsstudie, hvor man ikke ser højere rater af psykiske lidelser blandt befolkningsgruppen der i løbet af livet har prøvet psykedelika.
Nature News: No link found between psychedelics and psychosis
Igen er der et nota bene, da en kraftig psykedelisk oplevelse i sjældne tilfælde kan udløse en psykotisk episode i folk der har anlæg for dette, ligesom et ulykkestraume kan bringe psyken ud af balance. Derfor anbefales det altid personer med anlæg for psykose (fx tidligere historik, eller tilfælde i den nære familie) at undgå psykedelika.
Spørgsmålet om psykedelika og psykoser er sensibelt og vigtigt at beskue på en lødig måde. Vi anbefaler denne artikel om emnet.