En stille og uanseelig efterårsaften, i en baghave i et villa kvarter i Værløse åbenbarede universet sig for to unge studerende der hver havde indtaget et frimærke med LSD.
“Det hele …. er … ét!”
Sådan lød budskabet torsdag aften i sidste uge, som tilfældige forbipasserende og naboer kunne overhøre runge ud fra en tilfældig baghave i Værløse. Budskabet kom fra de to unge studerende som lå i græsset inde bag ligusterhækken. De havde få timer forinden indtaget det særligt potente psykedeliske stof LSD.
En bemærkelsesværdig ubemærkelig aften
Maja Nielsen og Steffen Kjeller sad torsdag aften i baghaven hos en fælles ven. De var gået ud i haven for at ryge lidt cannabis på bong mens de ventede på at LSD’en de havde indtaget en times tid tidligere begyndte at træde i effekt.
Efter de første par drag på bongen indfandt en sælsom stilhed sig i haven. Raslen fra vindens kælen for træernes blade stilnede og den ubestemmelige støj fra nabolaget blev som suget ud af haven og erstattet af et tavst vakuum.
“Hør Steffen,” sagde Maja med en saglig tone af fordybet fravær og kollapsede vakuumet “har du nogensinde overvejet at alt materie som verden er gjort af, er lavet af atomer? Og at atomer stort set bare består af tomt rum?”
“Ja .. Og er det ikke noget med at nogle fysikere siger at al form for materie i virkeligheden blot er sprudlende energi der er sløvet ned til en langsom vibration?” svarede Steffen
Et kosmisk hav
Vakuumets brølende tavshed vendte atter tilbage over baghaven mens månens og stjernernes lys badede havens træer og buske i et dansende lys. Bladende på træerne opførte en symfoni af bevægelse og geometriske mønstre bevægede sig over græsset. Hvert enkelt strå sprang til live og detaljerigdommens planternes celler mimikkede skabelsens elegance og sugede den sidste luft ud af enhver der måtte bevidne optrinnet.
“Så Steffen,” indskød Maja en smule spændt og forsatte “hvis alt liv består af celler og celler bare består af materie som alt sammen bare er energi der eksisterer i et kæmpe hav af intethed? Kan man så også sige at vores bevidsthed bare er energi? Og i så fald, at vi alle er del af et hav af bevidsthed? Et hav af bevidsthed der oplever sig selv subjektivt? Og at der er ikke findes sådan noget som død, men at livet kun er en drøm, og vi alle er et produkt af vores fælles fantasi?”
“Fuldstændigt Maja…!” udbrød Steffen ud i tomheden og bemærkede hverken hvordan Majas krop opløste sig ned i græsset, mens hans eget sind komplet forløste sig og hans ansigt smeltede sammen med stjernerne på himlen.