Den psykedeliske renæssance ruller over os for fuld udblæsning og et af de helt centrale emner er den sydamerikanske te fra Amazonas kaldet Ayahuasca. Ayahuasca er en sammenkogt bryg baseret på forskellige planter, men fælles for bryggene er at de indeholder det aktive stof dimethyltryptamin kendt som DMT, et af de kraftigst virkende hallucinogener kendt for videnskaben. Traditionelt bruges og brygges Ayahuasca i den nordvestlige region af Amazonas hvor Colombia, Peru, Equador og Brasilien støder mod hinanden. Bryggen anvendes stort set af alle de oprindelige folkefærd i regionen, men tilskrives i særdeleshed ofte til Shipibo og Huni Kuin folkefærdene. Ayahuasca har dog igennem de seneste 20-30 år opnået en bredere og mere mainstream appel, i særdeleshed i sammenhæng med behandling af afhængighed, behandlingsresistent depression og PTSD.
Hvordan hjælper ayahuasca?
En forskningsartikel, udgivet fornyligt i den internationale Journal of Neuropsychopharmacology, antyder at de positive effekter der rapporteres om ved Ayahuasca delvist har at gøre med “efterglødseffekten”, en periode med positive mentale og fysiske effekter, der varer ved længe efter, at et givent stof er blevet metaboliseret af kroppen.
Man kan tænke på efterglød som det modsatte af tømmermænd – i stedet for at være syge og føle sig på dødens rand, så beskriver brugere af psykedelika eftergløden som en oplevelse af “indre fred” og en følelse af at være “renset”. Psykiater Walter Pahnke beskrev efterglød som en tilstand af “forhøjet og energisk humør med en relativ frihed fra fortidens bekymringer, skyld og angst. ”
For at undersøge nærmere hvordan efterglødseffekten spiller ind i de fordele der rapporteres ved Ayahuasca, scannede forskerne, der var finansieret af Beckley Foundation, deltagerne i en MR-scanner to gange, før og efter en session med Ayahuasca. Forsøgspersonerne udfyldte også et såkaldt ‘Hallucinogen Rating Scale‘ og et mindfulness spørgeskema, med en opfølgning to måneder senere.
Enkelte forbehold
Undersøgelsen har et par enkelte svagheder – der var eksempelvis kun 16 deltagere var involveret, som alle havde forudgående erfaring med Ayahuasca, samtidig med at der ikke blev anvendt nogen kontrol over tid eller placebo. Som forfatterne skriver, “I lyset af denne analyses forberedende karakter gennemførte vi ikke rettelser for flere sammenligninger, og resultaterne bør fortolkes med forsigtighed.”
Derudover så scorede deltagerne højt på deres mindfulness score – måske på grund af tidligere møder med ayahuasca eller måske er det denne psykologiske profil, der har tiltrukket dem til Ayahuasca i første instans – men uanset, så scorede de endnu højere efter deres Ayahuasca sessioner, hvilket er signifikant.
Uanset studiets begrænsninger er resultaterne stadig værdifulde, da de er de første til at påvise, at psykedelika kan ændre “neurometabolisk, funktionel og psykologisk balance ud over det akutte stadie”, det vil sige at effekterne er vedvarende selv i tiden efter det psykedeliske trip. Med andre ord kan det afsløre selve nøglen for hvorfor psykedeliske stoffer er så terapeutisk.
Eller som forfatterne siger “vores resultater demonstrerer endnu en interessant forbindelse mellem psykedelisk inducerede neurale modifikationer og Ayahuascas terapeutiske potentiale.”
Overraskende scanningsresultater
Specifikt var MR scanningerne i stand til at påvise disse neurometaboliske ændringer før og efter Ayahuasca sessionen i det posterior cingulære cortex, en region i hjernen, der er forbundet med følelser, hukommelsesfunktion og selvreflekteret tænkning. Vi har stadig ikke et fuldt overblik over PCC’s rolle i forhold kognition, men det har vist sig at “deaktivere” under meditation. Men måske er det mest afslørende ved undersøgelsen at regionen er tætpakket med 5-HT2A-receptorer, den receptortype der er primær ansvarlig for den psykedeliske effekt af de fleste psykedeliske stoffer.
Disse resultater tyder på, at en langvarig “cross-talk” i hjernen (mellem ‘default mode netværket‘ og ‘task-positive netværket‘, to anti-korrelerede netværk i hjernen, der normalt ikke forbinder) kunne være årsag til følelsen af øget opmærksomhed og større overbærenhed mod en selv efter en psykedelisk rejse.
Disse ændringer antages at ske via en glutamatergisk mekanisme. Glutamat er den mest almindelige neurotransmitter i hvirveldyr, såsom mennesker og spiller en vigtig rolle i synaptisk plasticitet, læring og hukommelse. Nogle undersøgelser, herunder undersøgelsen af ketamin som en potentiel behandling for depression, peger på glutamat som et mål for behandling af mentale lidelser som depression, bipolar sindslidelse og SAD.
Dataene i den førstnævnte rapport “Assessing the Psychedelic “After-Glow” in Ayahuasca Users” komplementerer en rapport fra sidste år udgivet i PeerJ, der fandt et link mellem harmine (en af de vigtigste aktive ingredienser i Ayahuasca) og neurogenese eller skabelsen af nye neuroner i hjernen.
Fremtidige perspektiver
Foreløbig forskning i emnet er spændende, ikke kun fordi resultaterne er så lovende, men også fordi brugen af Ayahuasca er forbundet med relativ høj sikkerhed. Ifølge en rapport fra 2007 har Ayahuasca en “sikkerhedsmargen, der kan sammenlignes med kodein, meskalin eller methadon. Afhængighedspotentialet for DMT og risikoen for vedvarende psykologisk forstyrrelse er minimal. ”
I fremtiden vil undersøgelser med langt flere deltagere, for ikke at tale om dobbeltblindede, placebokontrollerede designs – måske endda kunne rekruttere personer uden forudgående erfaring med Ayahuasca – hvilket vil hjælpe os til at forstå, hvordan denne “jungle te” kan helbrede psyken.