I de danske radiobølgers farvand har man for nylig kunnet høre flere spændende programmer og debatter med temaet psykedelika, som fænomen, videnskab og spirende terapiform.
Vi anbefaler blandt andet et afsnit af “Hjernekassen på P1”, hvor Peter Lund (“Hjerne”) Madsen interviewer forskeren David Erritzøe om psykedelisk terapi.
I Weekendavisens podcast “24 spørgsmål til professoren” kan man høre Dea Siggaard Stenbæk, psykolog ved Neurobiologisk Forskningsenhed, fortælle om Rigshospitalets kliniske forsøg med psilocybin.
På engelsk er også for nyligt udgivet et meget informativt interview mellem Sam Harris og den psykedeliske forsknings grand old man, Roland Griffiths, som varmt kan anbefales.
På Radio4 luftes hver torsdag formiddag et debatprogram med det lidet flatterende navn “Blomsterbørns Hørm”, hvor komiker/politiker Anders Stjernholm debatterer gamle idéer fra hippie-tiden som atomkraft og fri kærlighed. Torsdag den 18. januar var turen kommet til psykedelika, og til diskussionen var Psykedelisk Samfunds formand i selskab med Margit Anne Pedersen, lektor på Center for Rusmiddelforskning, og Karen Grue, en psykoterapeut og hippie af den gamle garde. Det blev til en lille times jovial debat om 70’ernes bevidsthedsopgør, den psykedeliske oplevelse, “bad trips” og risici som kan høres her:
Blomsterbørns Hørm på Radio4: Skal vi legalisere psykedeliske stoffer?
Radiodebat om afkriminalisering
Debatten fulgtes op i den følgende uge, hvor foreningens formand med to folketingsmedlemmer var inviteret til at debattere en mulig afkriminalisering af euforiserende stoffer, som for nylig blev foreslået af Sikandar Siddique fra Alternativet, med støtte fra Enhedslisten og Liberal Alliance.
Forslaget er inspireret af positive erfaringer fra Portugal med en afkriminaliseringsmodel hvor brug eller misbrug af narkotika mv. betragtes som en social problemstilling mere end et kriminelt anliggende. Sammen med koordineret social indsats for at hjælpe misbrugere har politikken medført en signifikant nedgang i afhængighed of narkotika-relaterede dødsfald, og modellen hædres som et beviseligt bedre alternativ end “Tough On Drugs”- politikken som har været herskende siden Nixon-æraen.
Blomsterbørns Hørm på Radio4 : Skal vi legalisere psykedeliske stoffer? – anden omgang
Gæsterne var Jeppe Bruus, retsordfører for Socialdemokratiet; Brigitte Klintskov, socialordfører for Det Konservative Folkeparti; og Martin Kufahl, formand for Psykedelisk Samfund. Programmet byder på indslag fra forrige uges program, et interview med Gitte Moos Knudsen fra Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet, et indslag om “Portugal-modellen” – og livlig debat.
Hverken Jeppe eller Brigitte var tilhængere af denne foreslåede model. Fra konservativt hold mente man at afkriminalisering sendte et helt forkert signal til de unge, som jo helst skal afskrækkes fra den slags unoder.
Debatten var præget af en uklarhed som ofte kendetegner den offentlige debat. Programmet havde fokus på psykedeliske stoffer, men de fremmødte politikere skelnede i debatten ikke imellem psykedelika og fx. kokain, hvilket afspejler store grene af den kollektive bevidsthed hvor alt skæres over den brede kam “stoffer” – underforstået som værende farlige i sig selv. Martin Kufahl kommenterede i en facebook-opdatering:
Her er min første anke; at man i diskursen tager alle psykoaktive substanser og kyler i én, grovkornet kategori, Stoffer med Stort S, som Alle Ved er Meget Farlige. (Kulturelt integrerede stoffer som ethanol, koffein og nikotin undslipper åbenbart denne kategori).
Dette har ikke noget at gøre med den empiriske viden vi trods alt har akkumuleret i årtiers rusmiddelforskning. Dejligt hvis politiske meningsdannere og holdningshavere ville læse fx David Nutts: “Drugs Without the Hot Air“, så vi kunne have en debat baseret på andet end kulturelle myter og mavefornemmelser…
Mit næste problem er at der ikke skelnes mellem brug og misbrug. Den gamle myte er at stofafhængighed skabes af at “prøve stoffer”, der flytter skylden over på nogle molekyler og deres distributører.
140.000 danskere er afhængige af alkohol. Alligevel køres der ikke hetz imod hverken Tuborg for at fremstille øl, eller Fakta for at sælge det. Alkoholafhængighed skyldes ikke at man drak sig fuld engang til en gymnasiefest og blev hooked – det ved vi, for de fleste af os har “prøvet alkohol” uden at være blevet alkoholikere. (Dette generaliserer til andre substanser, med forbehold for de stærkt vanedannende).
Dem der udvikler et misbrug af den ene eller anden slags døjer typisk i livet med psykosociale faktorer som traumer, ensomhed, sorg, stress mv. Men det er jo nemmere som samfund at skyde skylden på den mytologiske “pusher” skikkelse, som sikkert går i trenchcoat og bærer solbriller.
I den brede kultur forstås “stoffer” ofte som et kontinuum, hvor de forskellige substanser i den grovkornede kategori mest skelnes i graden af “hårdhed”. Cannabis betragtes som hårdere (og dermed farligere) end tobaksrygning eller øl, efterfulgt igen af stimulanser, psykedelika og opiater. Denne forståelse afspejles i lovgivningen, hvor den strengest kontrollede “Liste A” indeholder cannabis og LSD på linje med heroin og opium.
Dog får man et helt andet billede hvis man betragter de forskellige stoffers reelle skadende virkninger. Martin refererer under debatten til en rapport offentliggjort i 2011, hvor skadeligheden for de 20 mest udbredte “rekreative” stoffer i England blev vurderet og sammenlignet. Nedenstående figur illustrerer rangeringen af stoffernes skadevirkning; for individet (blå) og for samfundet som hele (rød).
Ifølge denne undersøgelse er den gængse opfattelse af stoffernes “hårdhed” ude af trit med den objektive virkelighed. Stofferne ecstasy (MDMA), LSD og psilocybinsvampe ligger i den relativt harmløse ende. Cannabis er lidt mindre skadeligt end tobak, og alkohol er det mest skadelige rusmiddel når skaden til omgivelser og samfund medregnes.
Psykedelisk Samfund mener ikke at besiddelse eller ansvarlig brug af substanser som psilocybin, LSD eller MDMA burde være omfattet af straffeloven. Vi underkender dog ikke, som ofte understreget, at der er risici, og selvom disse stoffer fysiologisk set er relativt harmløse kan de trods alt misbruges. En del af foreningens formål og virke er netop skadesreduktion, bl.a. ved at informere om vigtige forholdsregler for ansvarlig brug af psykedelika.
Hvis argumentet for kriminalisering af “stoffer” beror på at det er farligt, mener vi at det ikke er validt for ovennævnte substanser. I disse dage er afkriminalisering et hedt emne i USA, hvor cannabis i mange stater er legaliseret til medicinsk eller rekreativt brug, og adskillige byer som Oakland og Denver nyligt har afkriminaliseret psykedelika o.a.
Selvom vi savner en mere informeret skelnen imellem forskellige substanser i den offentlige debat, støtter vi dog også forslaget afkriminalisering af stoffer generelt. Rationalet for den nuværende kriminalisering (som fremført i debatten) er at forhindre at unge kommer ind i et stofmisbrug. Men den hårdhændede politik skaber en stor kløft mellem samfundet og brugerne, og besværliggør initiativer for at vi i samfundet aktivt kan hjælpe misbrugere ud af afhængighed. Vi tager dybere fat i diskussionen om afkriminalisering i en kommende artikel.