Bliv medlem

MDMA-udpeget som ‘breakthrough therapy’! og hvorfor det er godt nyt

20. september 2017 i
Casper B. Møller

Du har måske hørt, at den amerikanske fødevare- og lægemiddeladministration for nylig har udpeget MDMA som potentiel  “gennembrudsterapi” – men hvad betyder det?

I øjeblikket studerer MAPS (Multidisciplinary Association for Psychedelic Studies) MDMA for dets anvendelighed til behandling af posttraumatisk stresslidelse (PTSD) i sammenhæng med psykoterapi. Studierne går nu ind i fase III af de kliniske forsøg, der involverer mindst 230 patienter, hvilket er det sidste skridt, inden et lægemiddel er godkendt af FDA til åbent brug.

MAPS håber, at MDMA, undertiden kendt som ‘ecstasy’, ‘Emma’ eller ‘Molly’, vil være tilgængelig på recept allerede i 2021. Ved at blive udpeget som “breakthrough therapy” kan stoffet nu bevæge sig igennem godkendelsesprocessen hurtigere og mere effektivt.

Hvad er en ‘gennembrudsterapi’?

FDA kontrollerer alle lægemidler der bliver forsøgt markedsført, herunder enhver form for farmakoterapi, såsom kemoterapi. Som en del af gennemgangen af de kliniske forsøg, vil et lægemiddel af og til blive udpeget med gennembrudsbetegnelsen, en status kun givet til 200 stoffer siden 2012, da dette program blev startet. Alligevel bliver ikke alle stoffer godkendt.

For at opnå gennembrudsbetegnelsen er en af kvalifikationskravene, at “foreløbige kliniske studier indikerer, at stoffet er en væsentlig forbedring i forhold til eksisterende behandlinger.” Som nævnt ovenfor giver  udpegelsen mulighed for en fremskyndet udvikling og godkendelse af lægemidlet.

Størstedelen af udpegninger er givet til stoffer, der behandler forskellige kræftformer. Så når et stof som MDMA – et empatogen, der hverken er et klassisk stimulant eller hallucinogen – modtager denne udnævnelse er det sandsynligvis ret betydningsfuldt. En anden detalje de er værd at nævne er, at der for øjeblikket kun er to FDA-godkendte medikamenter til behandling af PTSD, Sertralin og Paroxetin.

“Dette signalerer ikke en stor videnskabelig bedrift,” har professor i neuropsykofarmakologi David Nutt udtalt til Science Magazine. “Det har været oplagt i 40 år at disse stoffer er medicin. Men det er dog et stort skridt i retning af accept. ”

MDMA (3,4-methylendioxymethamphetamin) betragtes i USA af Drug Enforcement Administrationsom som et stof tilhørende Schedule I, hvilket betyder, at DEA ikke anerkender nogen medicinske fordele og hævder, at det har et stort potentiale for misbrug. I Danmark fremgår MDMA på biligsliste A under Bekendtgørelse om euforiserende.

MDMA har dog en dyb historie med terapibaseret forskning.

Under arbejdet hos Merck, en stor tysk farmaceutisk virksomhed, syntetiserede kemikeren Anton Köllisch først MDMA i 1912, men det blev stort set glemt indtil 1953, da der på University of Michigan blev gennemført et stort toksikologisk studie under en klassificeret militærkontrakt.

Den amerikanske hær valgte at klassificere MDMA under kemisk krigføringskode af EA-1475 — ironisk så viser det sig i stedet at stoffet kan hjælpe med at lindre krigstraumer. Undersøgelsen viste, at “ingen hjerneskader eller neurotoksicitet blev observeret [hos fem forskellige dyrearter], og MDMA viste sig at være mindre giftigt end MDA.”

Alligevel var det først i 1970’erne, da MDMA blev genopdaget af psykofarmakologen Alexander Shulgin, at stoffets sande potentiale blev realiseret. I 1977 gav Shulgin stoffet til psykoterapeut Leo Zeff, som døbte molekylet “Adam” og delte senere stoffet ud til yderligere 4.000 terapeuter.

Psykiateren George Greer var en af ​​disse, og han vidnede i 1985 overfor DEA, at “fordi enhver terapeut jeg kender, der har givet MDMA til en patient, har fundet at stoffet er af stor værdi, er jeg overbevist om, at det kan vises videnskabeligt at være virkningsfuldt.”

Han bemærkede også, at andre terapeuter fandt MDMA, “meget mere blid end psykedeliske stoffer og yderst nyttig til uddybning og acceleration af konventionel psykoterapi.”

Selvfølgelig lyttede myndighederne ikke…

Og her står vi så i dag – videnskaben har indhentet sig selv og det bliver igen tydeligt at stoffet har terapeutisk anvendelighed. Vil MDMA denne gang blive integreret og anvendt som det kraftfulde værktøj til psykoterapi som det er? Det vil kun tiden kunne vise os, men det ser lovende ud, at den største forhindring for psykedelisk forskning kommer ikke længere fra FDA.

I stedet er den største hindring finansieringen — MAPS mangler stadig at indsamle ca. halvdelen af deres $25 millioner mål til MDMA forskning – så hvis du har lyst til at støtte dette vigtige arbejde, kan du overveje at donere.