Bliv medlem

”Magiske Svampe” og bevidsthedsforskning

10. februar 2014 i
Sebastian Leth-Petersen, PhD-stipendiat ved Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi, Københavns Universitet

Forskere fra Imperial College i London har for nyligt publiceret1 en teori om, hvordan bevidstheden fungerer, baseret på hjernescanninger af mennesker der er påvirket af det psykedeliske stof psilocybin. Psilocybin er det aktive stof i ”magiske svampe” som eksempelvis Spids Nøgenhat (Psilocybe semilanceata), og giver en ændret virkelighedsopfattelse hos brugeren2.

Formålet med projektet er at prøve at forstå, hvordan hjernen opretholder normal vågen bevidsthedstilstand. Forståelsen opnås ved at identificere ændringer i hvordan forskellige områder i hjernen ”snakker sammen” når bevidstheden er forandret, som tilfældet i den psykedeliske tilstand. En hjørnesten i teorien er, at alle hjernens elektriske komponenter – neuronerne – afsender elektriske signaler med forskellige grader af sammenhørighed, eller sagt med andre ord: Hjernens neuroner signalerer mere eller mindre i takt med hinanden.

Forskerne fra Imperial College har identificeret områder i hjernen, som ved normale bevidsthedstilstande ”synger i kor” eller ”spiller sammen”, og som i den psykedeliske tilstand mister denne samhørighed; de ryger så at sige ud af takt. Graden hvormed disse netværk ryger ud af takt, kaldes for hjernens entropi. Entropi er et fysisk mål for et dynamisk systems uorden, jo højere entropi, desto højere uorden. Man kan også se på entropi som et mål for tilfældighed, jo højere entropi, desto højere tilfældighed. Hjernen er et dynamisk system og i denne kontekst kan et eksempel på meget lav entropi være en hjerne hvor alle neuroner signalerer i takt, som det eksempelvis ses under et epileptisk anfald; lav entropi (høj grad af orden/lav grad af tilfældighed) er således ikke nødvendigvis en ønskelig tilstand.

Hjernen må, ud fra forskergruppens teori, således betragtes som et system, der bevæger sig mellem orden og kaos, hvor det viser sig, at det psykedeliske stof psilocybin skubber systemet tættere på kaos. Antageligvis er det denne øgede entropi, der giver adgang til den psykedeliske tilstand.

Den biokemiske mekanisme for hvordan den psykedeliske tilstand opstår og for hvordan stoffer som psilocybin ændrer på hjernens signalering, er noget af det jeg prøver at afdække gennem egen forskning på Københavns Universitet. Jeg arbejder ud fra hypotesen, at vi ved at forstå de psykedeliske stoffers farmakologi og kemi, kan lære noget om grundlaget for menneskers bevidsthed og virkelighedsopfattelse. Resultaterne fra Imperial College tyder efter min mening på, at der kan være noget snakken.

1: Carhart-Harris RL, Leech R, Hellyer PJ, Shanahan M, Feilding A, Tagliazucchi E, Chialvo DR and Nutt D (2014) The entropic brain: a theory of conscious states informed by neuroimaging research with psychedelic drugs. Front. Hum. Neurosci. 8:20.

2: Hasler F, Grimberg U, Benz MA, Huber T, Vollenweider FX. (2004) Acute psychological and physiological effects of psilocybin in healthy humans: a double-blind, placebo-controlled dose-effect study. Psychopharmacology 172:145-156.