Bliv medlem
Meskalin er et naturligt forekommende psykedelisk alkaloid af phenethylamin klassen. Meskalin hører til i den klasse af stoffer som nu typisk kaldes “de klassiske psykedeliske” og virkningen ved meskalin er sammenlignelig med psilocybinsvampe, LSD og DMT, udover at meskalin har en mild til moderat empatogen virkning, der minder om stoffer som MDA.
Meskalin forekommer naturligt i Peyote-kaktusen (Lophophora williamsii), som den har stærke historiske og kulturelle forbindelser til indiansk shamanisme, omend det også produceres i en række andre kaktusarter som f.eks. San Pedro-kaktusen (Echinopsis pachanoi og den peruanske fakkel (Echinopsis peruviana). Meskalin blev først isoleret og identificeret i 1897 af den tyske kemiker Arthur Heffter og blev første gang syntetiseret i 1919 af Ernst Späth.
Meskalin betragtes blandt mange som et særligt stof da det dels var det første psykedeliske stof der blev beskrevet af den vestlige videnskab, men også grundet stoffets vigtige rolle som inspiration til Alexander Shulgins livsarbejde som psykedelisk kemiker og forsker.
Ligesom de øvrige klassiske psykedeliske stoffer anses meskalin ikke for at være afhængighedsdannende eller vanedannende.
Meskalin, kaktus, peyote, san pedro, peruvian torch.
Meskalin anses for at være et af de ældste psykedeliske stoffer anvendt af mennesker. Der er tydelige tegn på at at indfødte amerikanere i Mexico har gjort brug af stoffet ceremonielt i over 5700 år siden. I en vestlig kontekst var det var dog først i 1919, at stoffet første gang blev syntetiseret af Ernst Spath. Otte år senere blev der udgivet en omfattende undersøgelse af meskalins effekter i ‘Der Meskalunraush’, der betyder Meskalin rusen. Derefter begyndte Dr. Humphry Osmond i 1952 at arbejde med psykedelika på Weyburn Mental Hospital i Saskatchewan, Canada. Dr. Osmond studerede lighederne mellem mescalin og adrenalin molekylet.
Det følgende år i 1953 indtog Aldous Huxley 400 mg mescalin under Dr. Osmonds tilsyn og fortalte om sin første oplevelse i bogen Erkendelsensdøre fra 1954. Erkendelsensdøre endte med at skabe opmærksomhed hos mange fremtrædende psykedeliske forskere og blev en af de mest omtalte stykker litteratur i den psykedeliske kultur. Det psykedeliske rock band The Doors tog sit navn fra bogens titel. Blandt de mange forskere, der især bed mærke i Huxleys arbejde, var Alexander Shulgin, som valgte at selv-eksperimentere med meskalin i 1960 og indtog en dosis på 350 mg. Denne oplevelse kickstartede Shulgins interesse for phenethylaminer, der fortsatte resten af hans karriere som kemiker.
Den 27. oktober 1970 blev den omfattende lov om forebyggelse og bekæmpelse af stofmisbrug vedtaget i USA. Under denne lov blev meskalin sammen med LSD, psilocybin, psylocin, peyote, cannabis og MDA ulovliggjort. I 1991 offentliggjorde Alexander og Ann Shulgin deres første bog kaldet PIHKaL (Phenethylamines I Have Known And Loved). Et omfattende samling af deres årelange arbejde, der detaljeret dokumenterer syntesen og de subjektive virkningerne af over 250 phenethylaminer, herunder meskalin. Denne bog betragtes nu som en af de vigtigste stykker af litteratur indenfor (psykedelisk) farmakologi og kemi. Men fordi den gav detaljerede oplysninger om syntesen af hundredvis af stoffer, ledte bogen også til at udbredelse en hemmelige produktion og distribution af stofferne i årene efter udgivelsen.
