Bliv medlem

ICPR 2022: Konference den 22.-24. september i Holland

11. august 2022 i
Martin Kufahl

22. til 24. september i Haarlem, Amsterdam, Holland

Psykedelisk Samfund inviterer dig med til en af de aller-største konferencer i den psykedelisk-akademiske verden.

Talerlisten ligner en regulær Hvem er Hvem? indenfor psykedelisk forskning, med internationalt anerkendte forskere og personligheder som David Nutt, Amanda Fielding, Rick Doblins, Paul Stamets, Roland Griffiths, David Nichols og så videre og så videre. Dansk repræsentation har vi også, med blandt andet Gitte Moos Knudsen og David Erritzøe.

Hvis man gerne vil med på det nyeste indenfor psykedelisk forskning, er det et rigtig godt sted at være. Derudover plejer det at være en fantastisk mulighed for at møde andre i miljøet, både forskere, terapeuter og menige entusiaster. Man får oplevelsen af at være en del af et levende felt i rivende udvikling, med vidensdeling af høj standard og mange spændende diskussioner, kritikker og brudflader der arbejdes på i miljøet.

Psykedelisk Samfund, især den professionelle gren Netværk for Psykedelisk Terapi & Medicin, har fundet meget inspiration ved at deltage i lignende konferencer, fx Insight konfererencen i Berlin, og Nordic Psychedelic Science konferencen i Oslo. Udover at få kontakt med den globale psykedeliske bevægelse, er det også en fantastisk mulighed for at møde sine egnsfæller, og at dele en fælles oplevelse med kolleger og interessefæller fra Danmark og resten af Skandinavien, som vi ved også bliver godt repræsenteret her.

Vi håber derfor at DU vil slå os følge til ICPR konferencen til september!

Vi er officielle samarbejdspartnere med OPEN Foundation der arrangerer ICPR, og kan derfor tilbyde vores medlemmer en rabat på €200  (!) fra den officielle standardpris. Rabatten kan findes her for aktive medlemmer af Psykedelisk Samfund.

Selvom du ikke er medlem hos os (endnu?) har du også mulighed for at få €100 rabat igennem vores Nyhedsbrev. (Scroll ned for at tilmelde dig!)

 

 

Læs også