Regeringen har netop indgået aftale om finansloven for 2025. På finansministeriets hjemmeside kan man læse om hvordan der bliver nu bliver “mere velstand, vækst og velfærd for Danmark som helhed”, for både unge ældre.
Det lyder jo godt, og der er nogle gode iniativer iblandt. Men pengene skal jo komme et sted fra, og det skulle blandt andet være at spare 1000 årsværk i staten. selvom det ikke får nogen plads i selve artiklen, så indeholder finansloven nærmest som en fodnote et appendix om politisk prioriteret opgavebortfald, som er en lang liste over hvor sparekniven svinges, hvilket blandt meget andet rammer Center for Rusmiddelforskning som får deres statslige tilskud halveret.
Center for Rusmiddelforskning (CRF) er et forskningscenter under Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet, som siden 1993 har udført tværvidenskabelig forskning omkring brugen af rusmidler i Danmark, misbrugsbehandling, forebyggelse og policy.
Vores oplevelse er, at Center for Rusmiddelforskning med deres akademiske arbejde har bidraget til at informere debatten omkring rusmidler med saglige og objektive perspektiver. Deres arbejde giver politikere, journalister og borgere en mulighed for at føre debat om rusmidler på et faktuelt oplyst grundlag, mere end blot fordomme og mavefornemmelser, og vi ser ofte at journalister henter (velinformerede) udtalelser fra dem når der kører en historie om noget med stoffer.
Centeret blev etableret i 1993, og har et velintegreret samarbejde med rusmiddelbehandlingen i kommunerne. CRF får data ind fra behandlingen, og kan derfor samle og formidle informationen om hvad der reelt foregår på borger-niveau – for eksempel har de slået alarm omkring stigende brug af opioider blandt unge. Centeret hjælper desuden med at formidle den nyeste viden til rusmiddelbehandlingen, som giver bedre behandlinger og i sidste ende færre dødsfald.
Da udspillet til finansloven blev offentliggjort, lod det til at støtten til centeret helt skulle fjernes med en lukning til følge. Det synes vi lød ekstremt drastisk og som et kæmpe fodskud i forhold til de unges velfærd, som ellers påstås at være i centrum. Så vi er glade for at i det mindste halvdelen af støtten er bevaret, men om glasset er halvt fuldt eller halvt tomt er nok subjektivt – det er ihvertfald reduceret med 50%!
Der var tilsyneladende heller ingen der kunne svare på hvorfor Center for Rusmiddelforskning skulle rammes af “politisk prioriteret opgavebortfald”. Måske er det lidt ligesom dengang Prof. David Nutt blev fyret fra hans position som rådgiver i det britiske sundhedsvæsen, fordi hans data-drevne tilgang gav konklusioner der var irriterende modsatrettede i forhold til regeringens rusmiddelpolitik (“vi bliver nødt til at sende et klart signal om at Stoffer Er Farlige, uagtet om det egentlig passer”). Han har siden modtaget en pris for at stå på mål for videnskaben trods modstand.
Politik handler jo i sagens natur om værdi-baserede prioriteringer af ressourcer, og principielt kan det jo ofte give mening at flytte velfærd fra et sted til et andet. Vi mener dog at støtten til CRF lader til at være godt givet ud, eftersom der er behov for bedre information og behandling på området. Vi kunne også godt tænke os en begrundelse af det politiske rationale for hvorfor der skal skæres netop i rusmiddelforskningen.