I slutningen af 1950’erne og begyndelsen af 1960’erne indledte en ung psykolog ved navn Sanford Unger et samarbejde med Albert Kurland. Unger havde kontakt med et hold på Hollywood Hospital i Vancouver, British Columbia, hvor de var i gang med at undersøge en psykedelisk tilgang til behandlingen af alkoholisme. Terapien involverede administration af en enkelt overvældende høj dosis af LSD (400-800 μg) i et særligt indrettet miljø der havde til formål at fremme en mystisk oplevelse (Stace, 1960, Pahnke, 1963). Forskerne var klar over, at denne fremgangsmåde havde rødder i shamanisme og at det syntes at levere en bekvem, kort og intens terapi – et pragmatisk værktøj til videnskabeligt at studere effekten af psykedeliske stoffer som supplement til psykoterapi.
Projektet i Spring Grove begyndte i 1963. Et beskeden sommerhus på hospitalsområdet husede det lille forskerhold. Faciliteterne var uhøjtidelige og diskret integreret i omgivelserne omkring Spring Grove State Hospital. Spring Grove var et af de ældste psykiatriske hospitaler i USA. På det tidspunkt var Spring Grove kendt for sin progressive behandling. Hytte 13 var et hvidt to etagers hus med fire værelser og et bad på hver etage. To værelser blev udstyret med lydsystemer og udpeget som behandlingsrum for de psykedeliske stof sessioner.
Atmosfæren var inderligt optimistisk. Det kliniske personale på Spring Grove State Hospital samarbejdede i udvælgelsen af og støtte til patienterne der skulle gennemgå den nye behandling. Den naturlige forventning var, at med tiden vil de blive uddannet til at bruge denne spændende og dramatisk effektive nye behandlingsform. Den følelse af begejstring, tillid og håb var smitsom. I det indledende arbejde blev der foreslået en kontrolgruppe, som ingen behandling skulle modtage, men de planer blev opgivet. Både patienter og personale oplevede den psykedeliske behandling som så værdifuld og effektiv, at de på baggrund af etiske og humanitære overvejelser fremsatte ubøjelige indsigelser mod at fraholde behandlingen for en eneste patient, der kvalificerede sig til den. Forskerholdet tilsluttede sig disse krav i en beslutning, som sørgede for at bevare arbejdsmoralen og samarbejdsvilligheden, tilgengæld måtte de ofre den videnskabelige præcision (Unger, 1969; Kurland et al, 1966 og 1967).
Forskningen med alkoholikere voksede fra en pilotfase af åbne kliniske forsøg til dobbeltblindede forsøg. Resultaterne fra patienterne af den psykedeliske behandling var lovende. Forskningen voksede til at omfatte indlagte neurotikere, som sandsynligvis i dag ville været blevet diagnosticeret med primært borderline personlighedsforstyrrelser. I 1965 opnåede forskningen i Hytte 13 national opmærksomhed. TV netværket CBS producerede den time lange TV dokumentar “LSD: The Spring Grove Experiment”. Filmen fulgte LSD behandling af en mandlig indlagt alkoholiker og en kvindelig indlagt neurotiker. Dokumentarfilmen der var af fremragende kvalitet skabte utrolig meget positiv opmærksomhed om forskningen. Filmen gav en afbalanceret, ansvarlig og alligevel overbevisende præsentation af den lovende nye behandlingsform.
Med formål om at uddanne og oplyse offentligheden bringer vi hermed ovennævnte dokumentar, med håb om at den kan påvirke den offentlige holdning til et endnu tabu belagt emne.
God fornøjelse.