Indlæser Begivenheder Bliv medlem

Workshop: Integration af psykedeliske oplevelser


  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Psykedelisk Samfund inviterer til workshop om integration af psykedeliske oplevelser d. 13. juni kl. 19-22

På denne workshop vil vi sammen udforske, hvad ordet bevidsthedsudvidende egentlig betyder, og hvordan vi kan forstå og arbejde med de oplevelser, som vi får under og efter rejser på psykedeliske substanser.

Workshoppen vil være delt i tre dele.
– Den første del omhandler tiden op til en psykedelisk rejse/ceremoni.
– Den anden del omhandler integration under selve rejseoplevelsen (instant integration).
– Den tredje og sidste del omhandler mulighederne for at afkode og omsætte budskaber fra rejsen i vores daglige liv.

Det vil være muligt at stille spørgsmål undervejs, og der vil være enkelte øvelser i tomandsgrupper til hver af de tre dele.

Underviser:
Mit navn er Claus Christensen. Jeg er 49 år og har en skøn datter på ti år.
Jeg er uddannet tømrersvend, og planen var, at jeg skulle overtage min fars tømrerfirma. Dog satte en HIV-diagnose i 1994 en stopper for de drømme.
Derefter begyndte en livslang integrationsproces, der stadigvæk udfolder sig.
Jeg har sidenhen videreuddannet mig, først som pædagog (2005) hvor jeg arbejdede på to specialskoler med elever med alle mulige slags diagnoser, og senest til psykoterapeut (2015). Jeg har i dag min egen lille praksis.
I 2009 udgav jeg min selvbiografi om min rejse gennem livet med HIV ”Et liv med hiv”.
Jeg indledte min aktive psykedeliske karriere for små fire år siden og føler mig på mange områder stadigvæk som en novice inden for dette felt.
For mig er selve livet én stor ceremoni, og vi er vores egen bedste medicin…
”Kun med hjertet kan man se rigtigt, det væsentlige er usynligt for øjet”.
Citat fra bogen ”Den lille prins” af Antoine De Saint-Exupéry.

Praktiske oplysninger:
Tid: Kl. 19-22, dørene åbner kl. 18.30.
Sted: Buddhi Room, Nørrebrogade 14B, 2200 København N. Indgang fra Ravnsborggade 8. Gå ind ad porten, drej derefter til højre og så til venstre. Indgangen til trappeopgangen ligger på venstre side.
Medbring: Drikkevarer og evt. mad til eget forbrug (der er adgang til vand i køkkenet), madras eller pude at sidde på (kun gulv-siddepladser) og evt. et tæppe.
Antal deltagere: Der er plads til 50 deltagere på workshoppen.

Billetkøb:
Billet: Køb billetten via webshoppen. Hav venligst billetten klar til fremvisning enten på print eller telefon, når du ankommer. Vi vil gerne undgå salg af billetter i døren.
Pris: Early bird-billet kr. 250,- til og med d. 25. maj, derefter kr. 350,- for medlemmer og 450,- for ikke-medlemmer.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Pernille på tlf.nr.: 60607811.

Vel mødt til en spændende og berigende aften :-)!

Mange hilsner
Claus og Psykedelisk Samfund


Svampetur og foredrag med Sten Larris »
Onsdag d. 13. juni 2018, kl. 19:00-22:00
Buddhi Room
Nørrebrogade 14B
København N, 2200