Udvidet bevidsthed, hvad enten gennem psykedelika, meditation, breathwork, medicinrejser, udesidning, pilgrimsfærd eller hvad end, har mange gange vist sig som nøgler til menneskers udvikling og helbredelse, igennem opdagelse af og indsigt i bevidste Selv. Desuagtet den juridiske status i Vesten bruges entheogener – svampe, ayahuasca, meskalin mv. – verden over, nu som i årtusinder, i åndeligt og helbredende øjemed.
Det er Psykedelisk Samfunds mål at støtte disse praksisser, så deres potentiale udnyttes til størst mulig gavn for individet og samfundet. Fra rekreative psykonauter, over ceremonielle udøvere, til forskere i psykedelisk terapi. Vi arbejder for en modning af den psykedeliske kultur, og for at udbrede viden om af disse metoders potentiale og faldgruber i et menneskes livsrejse. Der er rigtig meget man kan tage fat på i denne henseende, meget mere end der kan varetages af dem der nu er engageret i foreningens arbejde. Det er tid til at invitere nye kræfter ind, mennesker der ser sig forbundet med vores formål og som vil tage en tørn i arbejdet for at realisere vores fælles visioner. Er det mon dig? Vi inviterer dig til Informations- og visionsmøde i Psykedelisk Samfund. Tid: Lørdag den 18. maj kl 14-17 Deltagelse er gratis. Tilmelding ikke nødvendig, men skriv gerne en email til msk@psykedelisksamfund.dk hvis du er interesseret. |
Kun de projekter får liv som vi får skabt fællesskab om at realisere! Derfor glæder vi os til at møde dig 🙂 |