Indlæser Begivenheder Bliv medlem
generalforsamling-2022

Generalforsamling 2022


  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Tiden er kommet til årets ordinære generalforsamling.

Det er en vigtig mulighed for at mødes i foreningen, diskutere foreningens værdier og opgaver, og invitere til deltagelse i konkrete initiativer.

I de 6 år der nu er gået siden foreningens stiftelse i 2016, er der sket meget både i foreningen og den i bredere kultur omkring psykedelika. Som kerneværdi ønsker og arbejder for en sund integration af psykedelika i det moderne samfund, men det er på tide at tage en snak om hvad det reelt betyder nu, som videnskaben og diskursen om psykedelika har flyttet sig. Derfor har vi denne aften afsat tid til – med jer – at blive afklarede med hvordan den integration vi ønsker konkret ser ud, og hvad vi vil gøre ved det.

Derfor vil vi i år forsøge at afvikle den formelle del af generalforsamlingen relativt effektivt, så vi kan komme videre til en diskussion omkring Psykedelisk Samfunds værdier og mission.

Desuden har vi også et konkret og ambitiøst skadesreduktions-initiativ på bordet, som omfatter både et stoftest-projekt, informationskampagne, psykedelisk førstehjælpstræning, en juridisk støttegruppe og en nødvendig overhaling af vores digitale infrastruktur. Intet af dette kan gennemføres hvis ikke nye kræfter med alsidige færdigheder byder sig til, så hvis du kunne tænke dig at involvere dig i psykedelisk samfundstjeneste håber vi meget at du vil dukke op.

Praktisk

Sted: Salen i Kulturhuset Indre By
(ved Nansensgade, gåafstand fra Nørreport station)

Tid:
18:00
Opsætning, ankomst og evt spisning
19:00:
 Den officielle generalforsamling starter.
20:30 (cirka): Diskussion om foreningens værdier og mission

Vi undersøger pt. muligheden for at kunne spise sammen før generalforsamlingen.
Vi fortsætter til vi ikke længere hygger os, eller bliver smidt ud kl 22:00. Man er velkommen til at deltage så længe man har lyst eller har tid.

Dagsorden

Vi følger den vedtægtsbestemte dagsorden:

1) Valg af dirigent og referent.
2) Formandsberetning.
3) Godkendelse af årsregnskab.
4) Behandling af indkomne forslag*
5) Valg af bestyrelse.
6) Valg af revisor.
7) Evt. valg/nedsættelse af udvalg
8) Eventuelt

*: Vi modtager gerne forslag fra medlemmer.


Space Journey with Cacao & Dancing Meditation »
Torsdag d. 24. november 2022, kl. 18:30-21:30
Kulturhuset Indre By
Charlotte Ammundsens Pl. 3
København, 1359 Danmark